Tommerup Vinduet fremstiller vinduer og døre i egetræ. Træet består af europæisk eller australsk egetræ. Begge har et højt naturligt indhold af olie i træet, som medvirker til lang levetid og kræver et minimalt vedligehold. Europæisk eg har en smuk gylden hvidlig træsort, mens australsk eg har en mere gylden rød glød.
Der kan forekomme et minimum af splint i træet i forbindelse med egetræs-elementer.
Optimal holdbarhed
For at opnå den mest optimale holdbarhed på vores egetræsvinduer og egetræsdøre oliebehandler vi som standard alle vores egetræs elementer før levering.
Certificeret træ
Tommerup Vinduet anvender udelukkende egetræ af høj kvalitet fra områder med lovlig fældning og eksport. Det sikrer vi ved udelukkende at anvende træ fra en leverandør med både PEFC og FSC certificering.
__